Kommandoer og manøvrer

Kommandoens opbygning

En kommandorække er opdelt i tre dele:

1.                  Hvem kommandoen henvender sig til

2.                  Hvad kommandoen går ud på

3.                  Iværksættelse af kommandoen

For eksempel:

Bagbord… til roning klar… ro væk

Siges der intet under punkt 1, er det underforstået, at kommandoen gælder alle roerne. Alle kommandoer skal afgives klart, tydeligt og roligt, således at styrmanden sikrer sig, at alle roerne er parate til at udføre den givne kommando. For hurtig og sjusket kommandogivning medfører forvirring og mindsker styrmandens muligheder for at styre båden.

Der gås i båden

Når årene er anbragt i svirvlerne, stiller roerne sig ved kanten af pontonen ud for deres pladser med front mod styrmanden, der holder båden ind til pontonen.

Styrmanden kommanderer nu:

Ét og to klar til at gå om bord

Roerne sætter forsigtigt foden nærmest på trædepladen, midterlangremmen eller bundbrættet efter styrmandens anvisning. Samtidigt fattes med en hånd i hver side af båden for at holde balancen; kroppens vægt holdes på pontonen.

På kommandoen:

(Ét og to) om bord

Sættes den anden fod ned i båden, samtidig med at roerne sætter sig på sædet. Fødderne anbringes i spændholtet. Er der flere roere, kommanderes de derefter om bord på samme måde to og to. Styrmanden overvåger, at alt er i orden, og går selv om bord.

Der gås fra anlægsstedet

Ligger båden således, at den kan komme fri ved at gå for eller agter, kommanderes:

Vi går agter/for

Styrmanden og de roere, der sidder nærmest anlægsstedet, trækker derefter båden ud langs anlægsstedet med hænder eller bådshage. Den sidste, der rører anlægsstedet sætter fra, således båden kommer helt fri.

Hvis båden ikke på den måde kan komme ud, kommanderes:

Sæt fra

Man sætter fra med bådshage og årer, idet åreskafterne, der vender mod anlægsstedet benyttes til at skubbe fra med. Årebladet må aldrig bruges til at skubbe fra med. Styrmanden hjælper selv med at sætte agterenden fri med bådshagen.

Roning og Skodning

Roning starter med kommandoen:

Til roning klar

Roerne kører frem i fremstrækket og vender årebladet lodret.

Derefter kommanderes:

Ro (væk)

Roningen påbegyndes og fortsættes, indtil den afbrydes af en anden kommando.

Tilsvarende kommanderes der til skodning med følgende kommandoer:

Til skodning klar  -  skod (væk)

En manøvre (roning, skodning eller lignende) ophører ved kommandoen:

Det er vel (evt. vel roet, vel skoddet)

Denne kommando bør falde i det øjeblik, åren forlader vandet. Åren bringes i en stilling vinkelret ud for båden med årebladet over vandet i skivet (vandret) stilling.

Det er vel stillingen er ikke en hvilestilling. Ønsker styrmanden at tildele roerne et hvil, kommanderes:

Åren på vandet

Årebladet lægges ned på vandet, og roeren kan nu gøre sig det bekvemt, indtil styrmanden afbryder hvilet med Det er vel kommandoen.

Båden standses

Skal båden standses kommanderes:

Der er vel,,,, Sæt i

Roerne sænker bladet i vandet i skivet tilstand, således at bladet kommer cirka 10 cm under vandoverfladen og arme og ben strækkes for at kunne modstå trykket.

Kommandoen Sæt i tager farten af båden. Skal båden standses helt kommanderes derefter:

Sæt hårdt i

Roerne drejer årebladet til lodret stilling med hulheden i bevægelsesretningen. Arme og ben beholdes helt strakte under hele bevægelsen for at modstå det ofte voldsomme tryk.

Er ordren Sæt hårdt i givet, fordi der er fare for at tørne mod et bolværk, andre både eller lignende, kommanderes nu:

Skod (væk) eller Ro (væk)

alt  efter bådens bevægelsesretning. Skodde/Ro-taget foretages straks uden at løfte bladet ud af vandet, da åren jo står, som den skal.

Disse kommandoer afblæses med Det er vel.

Båden vendes

Der kan vendes på flere måder:

1.                  Styrmanden kan lade roerne i den ene side ro/skodde, mens roerne i den anden side sidder i Det er vel stilling eller sætter i.

2.                  Er båden i fart kan styrmanden lade roerne i den ene side sætte i og senere hårdt i, evt. mens den anden side fortsætter roningen/skodningen.

3.                  De to sider kan ro og skodde i modsat takt, dette sker efter kommandoen:

Bagbord til skodning klar – styrbord skal ro i modsat takt

Efter denne kommando gør roerne i bagbords side klar til skodning. Roerne i styrbords side følger med tilbage på skinnerne og holder årene på samme måde som de andre, dog i skivet stilling. Derefter kommanderes:

Skod (væk)

Skoddetaget fuldføres af roerne i bagbords side samtidigt med, at roerne i styrbords side kører med frem på skinnerne. Når skoddetaget er fuldført, er roerne i styrbords side klar til roning og gennemfører deres rotag, mens roerne i bagbords side kører med tilbage på skinnerne til skodning klar.

Hvis båden skal vendes styrbord over, startes med skodning i styrbord, og bagbord følger med rotaget.

Ro- og skoddetagene må aldrig foretages samtidigt. Skodningen og roningen i modsat takt fortsætter, indtil styrmanden kommanderer:

Det er vel

Skift i båden

Skal roerne skifte plads i båden, gøres det i reglen på den måde, at 1’eren kommer op som styrmand, mens den, der sidder på styrmandspladsen, overtager tagåren, og de andre roere hver især flytter én plads frem i båden.

Den sikreste måde at skifte på er, at styrmanden kommanderer:

Åren på vandet

Derefter skifter roerne plads en ad gangen ved at skræve over åreskafterne. Der må kun trædes på de dertil egnede steder i båden. Når en roer forlader sin åre, sørger den nærmestsiddende for, at den stadig holdes på vandet.

Hvis vandet er stille, kan der skiftes nemmere og hurtigere ved, at styrmanden kommanderer:

Åren langs

Roerne fører da åreskaftet forbi kroppen, som lænes tilbage. Når åren ligger på denne måde, mister båden en del stabilitet, hvorfor roerne skal holde kroppens tyngdepunkt så lavt som muligt, når de bevæger sig i båden. Skifter man med årerne langs, skal roerne, så snart de er på deres nye plads, lægge årerne ud vinkelret på båden igen.

Alle i båden, bortset fra den, der aktuelt bevæger sig til en anden plads, hjælper til med at holde balancen i forbindelse med skift i båden.

Roning / Skodning med kvart åre

Hvis en passage er så smal, at der ikke er plads til årerne, kommanderes:

Kvart åren

Roerne trækker derpå åren indenbords således at den udenbords åre bliver noget kortere; hænderne flyttes tilsvarende, således at roerne har hånd på hver side af årelæderet. Roningen fortsættes.

Hvis båden ikke er i bevægelse før en smal passage kommanderes:

Til roning med kvart åre klar,,,,, Ro (væk)

(Til skodning med kvart åre klar,,,,, skod (væk)

Roning/skodning med kvart åre afbrydes med kommandoen Det er vel. Når åren atter skal ud i fuld længde, kommanderes:

Åren ud

Tillægninger

Ved tillægninger er det oftest mest hensigtsmæssigt, at båden ikke har alt for meget fart på. Dette opnås ved kommandoen:

Til småt roning klar,,, Ro (væk) eller blot

Småt roning

Ved denne kommando ror roerne videre som før, dog nu med knap så meget tryk på årene, når de føres igennem vandet.

Når der igen skal trækkes normalt kommanderes:

Normalt træk

Eller, hvis der kun har været roet småt i den ene side:

Lige træk

Ved tillægning ved ponton, hvor denne ikke er højere end bådens svirvler, benyttes kommandoen:

Åren tværs

Åren trækkes da ind i båden, således at den ikke rammer genstande på pontonen.

Hvis styrmanden har opdaget drivtømmer eller en anden forhindring, som åren måske vil kunne berøre, kommanderes:

Se til åren

Roerne afgør derefter selv, hvorvidt åren skal trækkes lidt ind, tværs eller evt. langs.

Ved tillægning ved højt bolværk eller andre særlige anlægspladser kan man normalt bruge kommandoen:

Åren ind

Ved denne kommando lægges årerne ind langs båden med årebladet fremefter og løftet op af vandet og i både, hvor svirvlerne har havelåger.

Årerne bringes ud igen med kommandoen:

Åren ud

Hvorefter roerne lægger åren på plads og går i Det er vel stilling.

Ved tillægning ved højt bolværk eller andre særlige anlægspladser, hvor pladsforholdene ikke tillader, at åren forbliver i svirvlerne, samt ved honnørafgivelse eller hilsen kommanderes i god tid:

(Klar til at rejse åren,,,, ) Rejs åren

Åren rejses ved, at hver roer trækker sin åre ind i båden, griber med den udvendige hånd på den anden side af årelæderet med et undergreb og løfte åren op i lodret stilling ved hjælp af begge hænder. Åreskaftet anbringes på bundbrættet så tæt på kølen som muligt. Derpå rettes årene ind og vendes, således at den hule side vender mod styrmanden (agter). Åren holdes med den indvendige hånd øverst i højde med skulderen og den anden hånd nederst ud for benene.

Når årerne skal på plads igen, kommanderes:

Lad falde

Hver roer lægger forsigtigt åren ned på rælingen mellem svirvlen og styrmanden (agten for svirvlen), retter svirvlen ind og lægger roligt åren på plads. Forsøges åren lagt direkte ned i svirvlen, uden først at have hvilet på rælingen, kan den blive unødigt ridset. Når åren er på plads, sætter roerne sig i Det er vel stillingen. Outriggede både er så smalle, at man ikke må rejse årer i disse. Ved honnørafgivelse og hilsen i sådanne både benyttes Det er vel stillingen, der ses lige ud.

Båden forlades

Styrmanden er den første, der går i land.

Mens styrmanden holder båden ind til anlægsstedet, kommanderes:

Ét og to klar til at gå fra borde

Disse rejser sig roligt, mens de støtter sig til bådens rælinger. Foden nærmest pontonen sættes på pontonen, idet kroppens vægt dog stadig holdes i båden. På kommandoen:

(Ét og to) fra borde

fører roerne vægten ind på pontonen og følger selv umiddelbart efter uden at skubbe båden væk.

Er der flere roere, kommanderes de fra båden på tilsvarende måde to og to.

  Instruktionsudvalget, DSR 1996

Påklædning

Sportstøj der passer til vejret til søs på den pågældende tur. 
Skoene skal være sportssko, men de må ikke være for brede i sålerne, som f.eks løbesko ofte er, for så kan de ikke komme ned i fodstøtten.

Det kan ikke udelukkes at man blive lidt beskidt af smøremiddelet til årene m.m., så det må ikke være for sart tøj, hellere noget der er godt brugt.

Færdighedskrav til kortturs-styrmænd